Børn og unge med særlig behov

Frontteamet er jeres indgang til Børn- og ungerådgivningen i Lejre Kommune.

Når du har forsøgt, at få hjælp og støtte i dit eget private netværk eller på barnets skole eller dagtilbud, så er Frontteamet jeres indgang til os. Frontteamet vil med barnets behov i centrum give jer råd og vejledning om, hvor og hvordan vi bedste muligt kan hjælpe jer videre (jf. servicelovens §11). Frontteamet ved, hvor I kan få den bedste hjælp og deres fornemmeste opgave er, at alle børn fra 0-18 år, som bor i Lejre Kommune, får en hurtigt og effektiv hjælp. Vi har fokus på en tidlige og målrettet indsats, så problemerne ikke vokser sig store og vi sikrer børnenes trivsel, udvikling og læring.

Frontteamet kan konkret hjælpe jer med følgende:

Hvis dit barn har behov for særlig støtte 

Hvis Frontteamet vurderer, at dit barn muligvis har brug for særlig støtte (jf. servicelovens §52 stk. 3), vil barnet blive tildelt en socialrådgiver enten fra Børn- og ungerådgivningens handicapteam eller børne- og ungeteam alt afhængig af, hvilke behov barnet har for særlig støtte.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan jeres sag forløber, dine rettigheder, klagemuligheder, underretning og tilbud.

Luk alle
Åben alle

En underretning er en besked til kommunen, om at du har kendskab til, at et barn/ung mistrives. Du kan sende en underretning digitalt og via brev, telefonopkald eller ved personligt fremmøde.

Er du i tvivl om, hvorvidt du bør underrette kommunen, kan du kontakte Børn- og ungerådgivningens Frontteam på tlf. 4646 4848. De kan give dig råd og vejledning og hjælpe dig med at vurdere situationen. 

Kommunen vil igangsætte en børnefaglig undersøgelse jf. serviceloven §50. Vi udarbejder en børnefaglig undersøgelse, hvis vi er bekymrede for jeres barn eller hvis I som forældre efterspørger særlig støtte. Undersøgelsens resultat vil give os et klart billede, af behovets omfang og i så fald hvilken hjælp, der vil imødekomme behovet.  

Hvad er formålet med undersøgelsen

Formålet med den børnefaglige undersøgelse er, at afdække hvilke ressourcer og eventuelle udfordringer, der er hos jeres barn og i jeres familie. Dette med henblik på at vurdere, hvilket særligt behov for støtte jeres barn har og præcis hvilket tiltag, der kan hjælpe. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som forholdene tillader og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Hvordan udarbejdes undersøgelsen?

En kvalificeret hjælp kræver samtykke
En af forudsætningerne for, at vi kan skabe et godt samarbejde og hjælpe jeres barn bedst muligt er, at vi kan vurdere behovet på et oplyst grundlag. Det kan vi bedst, hvis I giver os samtykke til at indhente oplysninger fra fx. skolen, dag- og fritidsbud, lægen og sundhedsplejersken. Vi har både brug for samtykke fra jer som forældre og fra den unge over 15 år (jf.Retssikkerhedsloven § 11). Hvis I ikke ønsker at give os samtykke hertil, vil vi blive nødt til at vurdere behovet på det foreliggende grundlag. Hvis vi vurderer at, der stadig er behov for gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, kan vi dog godt igangsætte denne uden jeres samtykke (jf. Retssikkerhedslovens § 11C). 

Børnesamtale
Som led i den børnefaglige undersøgelse skal vi tale med barnet eller den unge. En børnesamtale kan dog undlades, men kun hvis barnet ikke er modent nok eller hvis vi vurderer sagens karakter i afgørende grad taler imod det. Kommunen kan godt tale med barnet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler for det (jf. servicelovens §50 stk. 3)

Handleplan
Inden vi træffer afgørelse, om der er behov for særlig støtte og i så fald hvilken, skal der udarbejdes en handleplan (jf. servicelovens §140). Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge og familien. I handleplanen vil der blive defineret konkrete mål for den særlige støtte, som vil blive revurderet første gang efter tre måneder og efterfølgende efter seks måneder.

 

Som forældre til et barn eller ung med en funktionsnedsættelse har familien mulighed for at få vejledning og støtte fra kommunen, så I kan leve et så almindeligt liv som muligt.

I forhold til din retssikkerhed er der især tre love, der er aktuelle. Det er Lov om retssikkerhed og administration, Forvaltningsloven og Lov om offentlighed i forvaltningen.

Det kan være vanskeligt at gennemskue ens rettigheder, muligheder og forpligtelser indenfor det sociale system, da der ofte er tale om en kompliceret lovgivning. Nedenfor har vi forsøgt, at skitsere centrale rettigheder for din ret som forælderindehaver og som ung over 15 år.

Aktindsigt

  • Du kan som part i en sag som udgangspunkt forlange at se det, der er skrevet i din sag. Dette kaldes aktindsigt (jf. retsikkerhedsloven § 9).
  • Når du søger om aktindsigt, skal vi indenfor 7 arbejdsdage forholde os til, om vi kan imødekomme din ansøgning eller ej. Hvis du ikke får svar indenfor 7 arbejdsdage, skal du have at vide hvorfor samt hvornår du kan få svar (jf. forvaltningsloven § 16, stk. 2)
  • Hvis vi afslår din ansøgning om aktindsigt, kan du klage over afgørelsen.

Begrundelse 

  • Du har krav på, at vi giver en begrundelse for vores afgørelse, med mindre du får medhold (jf. forvaltningsloven § 22)
  • I begrundelsen skal vi henvise til de retsregler vi har truffet beslutningen på.
  • Hvis vores afgørelse beror på et individuelt skøn, skal vi skrive hvilke hovedhensyn der har været bestemmende (jf. forvaltningsloven § 24).

Bisidder

  • Du må tage en anden person med til møderne med os fra kommunen. Det kaldes en bisidder og kan fx være en ven eller et familiemedlem.
  • Bisidderen må støtte dig, men ikke tale på dine vegne (jf. forvaltningsloven §8 og servicelovens § 48a).

Notatpligt

  • Vi skal i afgørelsessager skrive de oplysninger ned, som vi modtager og som har betydning for sagens afgørelse. Dette kaldes notatpligt (offentlighedsloven §13).
  • Notatpligten gælder uanset, hvilken måde vi får oplysningerne.

Oplysningsprincippet

  • Det er os, som er ansvarlig for at indhente tilstrækkelige oplysninger for, at der kan træffes en korrekt afgørelse.  Dette kaldes officialprincippet eller oplysningsprincippet (jf. retssikerhedsloven §10).
  • Vi indhenter dog ikke flere oplysninger end nødvendigt (jf. fovaltningslovens § 32)
  • Det er frivilligt om du vil give de relevante oplysninger samt eventuelt lade dig undersøge eller behandle. Dog er du forpligtet til at fortælle om ændringer, der kan have betydning for dine forhold ligesom du ikke må vildlede kommunen ved at fortie oplysninger (jf. retssikkerhedsloven § 11)
  • Det er dog generelt en god ide at give os samtykke til at indhente relevante oplysninger, da vi ellers må træffe vores afgørelse ud fra de oplysninger vi har, med mindre vi kan indhente disse uden samtykke (jf. retssikkerhedsloven § 11b)

Partsrepræsentant 

  • Du kan også vælge at lade en anden tale din sag. Så deltager den person i møder og træffer beslutninger på dine vegne eller sammen med dig. Det kaldes en partsrepræsentant
  • Du skal dog være opmærksom på, at vi kan kræve, at du skal medvirke personligt, når det har betydning for sagens afgørelse (jf. forvaltningsloven §8 stk. 1).    

Parthøring 

  • For at sikre dig den bedste mulighed for at varetage dine egne interesser, har du som udgangspunkt ret til at blive hørt ift. de oplysninger, som vi er i besiddelse af, inden der træffes afgørelse i din sag. Dette kaldes partshøring (jf. forvaltningslovens §19).  
  • Hvis der er nogle oplysninger i din sag, som kan være til ugunst for dig skal vi gøre dig bekendt med oplysningerne inden vi træffer en afgørelse.
  • Desuden kan du på ethvert tidspunkt i sagen forlange, at vi skal vente med at træffe vores afgørelse til du er kommet med en udtalelse. (jf. forvaltningslovens §21)

Tolk

  • Hvis du ikke forstår tilstrækkeligt dansk, har du ret til tolkning under møderne med kommunen. Fortæl os, hvis du har brug for tolk, så sørger vi for den relevante tolkning på mødet (jf. forvaltningsloven §7 + VEJ nr 73 af 03/10/2006, 33). 

Viden om underretning 

  • Hvis vi kender navnet på den person, der har henvendt sig til os med en bekymring for dit barn, har du som udgangspunkt ret til at få oplyst navnet. Og du har altid ret til at få at vide præcis, hvad bekymringen handler om
  • Hvis du har underettet om et barn, så vil du få en bekræftelse på, at vi har modtaget den (jf. servicelovens §155 stk. 1)
  • Hvis du som fagperson med skærpet underretningspligt (jf. servicelovens §153) har underrettet om et barn, vil du som udgangspunkt få besked om, hvorvidt din underretning er mundet ud i, at vi har påbegyndt en børnefaglig undersøgelse eller ej (jf. servicelovens §155B).

Er du ikke forældremyndighedsindehaver?

  • Du har ikke ret til at blive hørt, inden der træffes afgørelser
  • Du har som udgangspunkt ikke ret til at klage over afgørelserne vedrørende barnet
  • Du har ret til at få at vide, hvordan det går med dit barn. Herunder en ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, fx en skoleudtalelse eller dokumenter fra social- og sundhedsvæsenet. Det gælder dog ikke, hvis kommunen vurderer, at det vil være til skade for barnet
  • Du har ret til at få udleveret det materiale i barnets sag, hvor dit navn eller person er nævnt

 

Der kan være forskel på, hvilken hjælp og støtte, der gives til børn og unge under 18 år og så de ydelser, man kan få som voksen. Lejre Kommune har stor fokus på overgangen fra ung til voksen.

Har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse?
Når du bliver 16 år, vil din sagsbehandler indkalde dig og dine forældre til en samtale om din eventuelle overgang når du fylder 18 år. 

Kan du ikke træffe beslutninger om personlige og økonomiske forhold på grund af din betydelige nedsatte funktionsevne, skal kommunen og/eller dine forældre sørge for, at dine interesser bliver varetaget eller finde en værge til dig. 

Tilbud om efterværn
Efterværn er et tilbud til dig, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson eller hvis du har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umiddelbart inden du fylder 18 år.

Formålet med efterværn er at bidrage til, at du får en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse, og tilbydes, hvis det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til dit behov for støtte, og hvis du er indforstået hermed.

I forbindelse med opfølgning på din nuværende foranstaltning vil din sagsbehandler vurdere, om et efterværn vil være det bedste for dig. Du skal herefter selv beslutte, om du ønsker at tage imod tilbuddet om efterværn. Denne proces påbegyndes når du fylder 17,5 år.

Bliver dit barn 18 år?
Når dit barn fylder 18 år, skal du være opmærksom på:

  • At vurdering og bevilling af støtte til dit barn på en række områder sker efter andre regler, når han/hun fylder 18 år
  • Indtil nu har fokus ved vurdring af støttebehov, foranstaltninger med mere, været på jer som familie. Men når dit barn fylder 18 år, flytter det fokus sig. Jeres barn er myndigt og ikke længere omfattet af jeres forsørgelsespligt. Derfor skal kommunen fokusere på den unges forhold og behov, og ikke længere på familiens samlede situation
  • Kommunen vil fra det 18. år som udgangspunkt henvende sig til dit barn, medmindre:
    • Jeres søn/datter ønsker jeres fortsatte medvirken og giver jer en skriftlig fuldmagt til at medvirke
    • Jeres søn/datter har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Så skal kommunen påse, om I eller andre pårørende kan varetage den unges interesser. Kommune skal også være opmærksom på, om der er behov for at beskikke en værge til jeres barn 
  • Ydelser til merudgifter ophører ved det fyldte 18. år, også eventuelle merudgifter der kan være bevilliget i forbindelse med støtte til bolig og bil. Støtte efter disse merudgifter skal nu søges bevilget efter voksenbestemmelsen
  • Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste bortfalder, når jeres søn/datter fylder 18 år
  • Anbringelse samt tildeling af støttekontaktperson vil som udgangspunkt slutte ved det fyldte 18. år med mindre jeres barn vurderes i målgruppen for efterværn

 

De anførte frister er de maksimale sagsbehandlingstider fra vi har modtaget dit spørgsmål om hjælp - mundtligt eller skriftligt - og til at du kan forvente et svar fra os. Kan vi mod forventning ikke overholde fristen, sender vi dig besked om, hvornår du kan forvente svar. 

Når kommunen træffer en afgørelse og giver dig helt eller delvist afslag, skal vi sende dig en skriftlig begrundelse. Du kan indgive din klage mundtligt eller skriftligt. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din sagsbehandler, som også kan hjælpe dig med at udforme din klage.

Ved at trykke videre kan du finde mere information om klageprocessen.