Bliv racerkører for en hel dag med bil i skala 1:10

Bliv fjernstyret racerkører for en hel dag med bil i skala 1:10

Vi har planlagt en dag hvor vi starter med en introduktion til RC sportens mest udbredte bilstørrelse nemlig 1:10 onroad biler (ca. 40 cm lange). Vi starter med at køre begynderbiler hvor formålet er at blive fortrolig med fjernbetjeningen og bilen så vi får en forståelse af højre og venstre. Når vi har øvet dette, kommer vi til at køre med rigtige løbsbiler, der er lavet i kulfiber og aluminium. Indenfor RC sporten findes tre motorklasser hvor begynderklassen kører op imod 40km/t og hurtigste klasse over 120km/t. Du lærer om bilen og hvordan du køreteknisk kommer hurtigst rundt på en bane. Der vil være lidt teori, løbstræning samt et rigtigt løb med kvalifikationsløb og finaler. Derudover er der mulighed for at prøve klubbens buggy bane så du kan prøve at hoppe med en fjernstyret bil. Du er naturligvis velkommen til at tage din egen bil med også. Det er noget anderledes at køre fjernstyret bil, når man kører på en bane. Vi har fire forskellige baner (indendørs tæppebane, udendørs asfaltbane, buggybane samt en 1:28 mini-Z tæppebane)

RC miljøet er både seriøst og en sjov sport, der ofte dyrkes som familiesport. Der er en stor forskel på at lege med fjernstyret bil på villavejen og køre med en fjernstyret bil der kan justeres på flere områder end en rigtig bil. Det er både sjovere og meget sværere at køre på en racerbane med sving og kurver og hvor gassen skal doseres for at komme hurtigst rundt.

Dagens program: 8.30 til 9.00 Check ind 9.00 – 9.30 Kørerbriefing i lokalet ”store pit” samt rundtur i klubben hvor vi ser alle 4 baner 9.30 – 11.30 Der øves med plastikbiler (begynderbiler) for at lære både bil og fjernbetjening at kende 11.30 – 12.00 Introduktion til løbsbiler og de første prøveture 12.00 – 12.30 Frokost 12.30 – 15.00 løbstræning, kvalifikationsløb samt afvikling af løb inkl. Finaler. 14.00 – 15.00 parallelt vil der være mulighed for at prøve buggybanen med hop og en 3m lodret rampe samt mini-Z banen 15.00 tak for idag

Med aktiviteten følger 3 mdr. Gratis medlemsskab som jo f.eks. kan startes i sommerferien. Vi hjælper gerne med indkøb af bil eller du kan leje en bil af klubben.

Alder: 7-18 år
Sted / Adresse: Industrivej 12, 4340 Tølløse (den gamle DLG bygning overfor superbrugsen)
Dato: 2 juli, 3 juli, 9 juli, 10 juli
Tidspunkt: 9.00-15.00
Deltagerantal: 24 pr dag (96 deltagere ialt)
Tilmelding: email: mmrc@mmrc.dk med navn på deltager, alder, adresse samt dato for hvornår man deltager
Pris: 125 kr til forplejning (frugt, frokost, drikkevarer og en is)
Arrangør: Midtsjællands Mini Racing Club
Leder / Kontaktinfo: jørn poulsen 2173 1290 jesper iversen 60165388 mmrc@mmrc.dk