Børne- og Kulturpuljen

Her kan du ansøge Børne og Kulturpuljen til projekter eller aktiviteter

Børne- og Kulturpuljen støtter kulturelle aktiviteter af enhver art til glæde for Lejre Kommunes borgere og som en del af visionen i Vores Sted om at understøtte det gode liv på landet. Der skal være tale om lokalt forankret arrangementer, der har særlig relevans for Lejre Kommune, og der lægges vægt på, at arrangementet er åbent for alle og ikke er kommercielt.

Ansøgninger, der vedrører Kultur- & Fritidsudvalgets fokusområder: Børn, Unge og Musik, har førsteprioritet frem for andre ansøgninger.

Puljen ønsker at støtte udvikling frem for drift. Der er dog ikke begrænsninger på, hvor mange gange et arrangement kan få bevilget støtte, men udvalget vægter nye initiativer frem for aktiviteter der har fundet sted flere gange.

Der kan søges op til max. 50.000 kr.

Hvad er betingelserne for at kunne ansøge

  • Arrangementet skal være lokalt forankret og have særlig relevans for Lejre Kommune
  • Tilbuddet skal være åbent for alle
  • Arrangementet skal ikke være kommercielt, dvs. at arrangementet ikke må være arrangeret udelukkende med henblik på at skabe omsætning og fortjeneste
  • Der skal vedlægges et budget for arrangementet samt foreningens regnskab inkl. Egenkapital
  • Det skal fremgå af ansøgningen, om projektet kan realiseres, hvis udvalget bevilger mindre, end det ansøgte beløb
  • Det skal fremgå af ansøgningen, hvor mange deltagere der forventes til arrangementet
  • Det skal fremgå af ansøgningen, hvor stor en eventuelt medfinansieringen er
  • Der skal indsendes et regnskab og en kort evalueringen senest 2 måneder efter afholdelsen
  • Arrangementet skal annonceres via Oplevlejre.dk, og i den forbindelse skal Udvalget for Kultur & Fritid og Børne- og Kulturpuljen nævnes

Hvad støtter Puljen normalt ikke

  • Projekter, der er dækket af anden lovgivning eller andre puljer
  • Anlæg, byggeri, renoveringer
  • Anskaffelser / indkøb af blivende karakter
  • Lønudgifter til administration

Hvem kan søge
Foreninger, grupper, enkeltpersoner

Tilbagevendende projekter
Der er ikke begrænsninger på, hvor mange år i træk det samme projekt kan modtage støtte fra puljen. Støtte gives som udgangspunkt dog højst i tre år i træk. Udvalget prioriterer nye initiativer.

Medfinansiering
Som udgangspunkt er der ikke krav om medfinansiering, men udvalget har mulighed for at opsætte krav om en egenfinansiering til et arrangement.

Hvordan kan tilskuddet bevilges 
Puljemidler kan gives i form af:

  • Tilskud. Udbetaling af tilskud sker, når udvalget har bevilget pengene og efter aftale med administrationen
  • Underskudsgaranti kan bevilges ved en forventet risiko ved arrangementet, hvor regnskabet ellers balancerer uden støtte fra kommunen. Ansøgning om underskudsgaranti skal således ikke fremgå af budgettet. Udbetalingen af underskudsgarantien sker, når ansøger har fremsendt det endelige regnskab, hvor den manglende finansiering fremgår.

Hvem beslutter
Udvalget for Kultur & Fritid behandler ansøgninger på 5.000-50.000 kr. Udvalgets beslutning er endelig. Udvalget for Kultur & Fritid har mulighed for at dispensere fra alle ovenstående kriterier i forbindelse med behandling af en specifik ansøgning, hvis de vurderer, at det er relevant for Lejre Kommune.

Ansøgninger på max. 5.000 kr. behandles af administrationen.

Vejledning
Der skal ansøges via ansøgningsskema herunder.
Ansøgningsfrister er 1. december og 1. september.
Ansøgningerne vil blive behandlet på udvalgets møder i hhv. januar og oktober.
Ansøgere med arrangementer tidligt på året, kan søge til den sene frist året før. Dog er der løbende ansøgningsfrist for ansøgninger på max. 5.000 kr. Disse ansøgninger behandles af administrationen.

Når arrangementet er afsluttet indsendes evaluering og regnskab her. 

Tilskud udbetales via CVR. nr. eller CPR. nr.
Administrationen kan afvise ansøgninger, der ikke opfylder ovennævnte betingelser.

Tilladelse til databehandling
Kontaktinformation
Skriv foreningens navn, hvis du repræsenterer en forening.
Hvem kan søge: Gruppe, laug, forening, personkreds, enkeltperson
Projektbeskrivelse
Der kan søges støtte til kulturelle initiativer og projekter
Hvis der ikke er tale om at arrangement, så angiv hvor mange I forventer får glæde af tiltaget.
Økonomi
Her skal alle indtægter og udgifter i projekter fremgå herunder egenfinansiering, evt. entré, tilskud fra fonde mv.
Her kan du vedhæfte dit budget, hvis du fx har det i et excellark
Angiv hvor meget I søger om i kroner
OBS der skal være tilknyttet en NEM-konto til det opgivne CVR nummer.
Angiv i kroner
Oplys hvor I har søgt og hvilket beløb.
Angiv i kroner


Bekræftelse på ansøgning