Invitation til Grundlovsceremoni for ansøgere om dansk indfødsret i Lejre Kommune

Torsdag 4. maj kl. 17.00, byder vi i Lejre Kommune nye danske statsborgere velkommen. Det sker ved en ceremoni i Rådssalen på Rådhuset i Allerslev, Lejrevej 15, 4320 Lejre.

Skrevet den. 13. april 2023

Borgmester Tina Mandrup siger et par ord, erklæringer bliver underskrevet og nye statsborgere får et håndtryk.

Vigtigt
Er du kommende dansk statsborger, skal du huske at medbringe ID-kort med billede. Du skal også huske at ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilladelse forud for ceremonien.

Tilmelding
Som ny dansk statsborger kan du tilmelde dig ceremonien ved at skrive en e-mail til loje@lejre.dk. Du må meget gerne oplyse, hvor mange pårørende der deltager i ceremonien.

Tilmeldingsfristen er 20. april 2023.