Input til kommende idræts- og bevægelsespolitik

Velkomst fra Borgmester Carsten Rasmussen 

Oplæg fra Kim Jessing 

Oplæg fra Maja Pilgaard  

Som forarbejde til at komme med relevante input til en ny idrætspolitik i Lejre kommune, har Bevæg Dig For Livet-netværket i Osted afholdt et idéudviklingsværksted, hvor unge og voksne fra Osted by kunne deltage.

Det blev afviklet søndag d.16.5. kl.15-17 og invitationen lød på, at man kunne være med til at udvikle på bevægelsesfællesskaber for unge i Osted, da det er den målgruppe vi oplever mangler tilbud og muligheder lokalt, og er en aldersgruppe, som har haft det rigtig svært under coronanedlukningen.

Det er vigtigt, allerede i barndommen og ungdommen at få grundlagt en fysisk aktiv livsstil. Men det kommer ikke længere af sig selv, i lige så høj grad som tidligere, for samfundsstrukturer og teknologisk udvikling lægger op til et stillesiddende og inaktivt liv, hvor rigtig meget foregår via skærme. Det er en generel tendens som er blevet yderligere forstærket af hjemmeundervisning og isolation. Fysisk aktivitet er i høj grad blevet noget man aktivt skal tilvælge, og hvis det tilvalg skal være realistisk, skal det at bevæge sig være forbundet med en lyst og en glæde.

Den glæde kan vi høre på de unge (og det understøttes af forskellige undersøgelser) hænger i høj grad sammen med at lave noget med venner, det skal være nemt tilgængeligt og man skal kunne deltage uanset niveau og uanset køn. Tendensen er, at det generelle fysiske aktivitetsniveau falder i teenagealderen, og at der, hvor de oplagte muligheder for at udfolde sig fysisk sammen med andre, fx i de eksisterende foreningsbaserede idrætstilbud, der har en del børn og unge ikke nødvendigvis noget ønske om at deltage. Bl.a. fordi, at jo ældre de bliver, jo mere oplever de, at de skal præstere i idrætten.

Der bliver lavet niveaudeling, så nogle kommer på 1.holdet, mens andre bliver på 2.holdet. De kan dermed ikke længere følges med deres venner, eller dem fra det andet køn for den sags skyld. En del starter ikke til en idræt, før de har fået et par venner med, men hvis de ikke kan blive enige, fordi man skal vælge mellem specifikke idrætsgrene, så kommer de slet ikke af sted.

På idéudviklingsværkstedet lavede vi en proces, hvor man først skulle forholde sig kritisk til de muligheder der er nu, derpå tænke i utopier, for til sidst at lande realiserbare idéer. Det er de idéer vi her giver videre til dem/jer, der skal arbejde videre med at formulere en idrætspolitik, som skal adressere strategiske rammer, der understøtter sunde fællesskaber - som i vores input, er sunde fællesskaber for unge.

De unge ønsker et område udendørs i byen, hvor de kan mødes og lave fysisk aktivitet sammen. Området skal indeholde en ungdomslegeplads, parkour-elementer, trampoliner, gynger der er store nok til at kunne rumme mange på en gang, klatrebaner, ramper og et større asfaltområde til forskelligt boldspil, kæmpebrætspil, rulleskøjter og skate. Hvis man også kan skøjte der om vinteren, ville de være endnu mere glade.

Derudover blev det foreslået, at der også skal være en café tilknyttet, som skal drives af de unge selv, en grejbank med slackline, små mål, rulleskøjter/skøjter, bolde og andre redskaber.

Det kunne evt være en bemandet ungdomslegeplads. De ønsker uforpligtende mødesteder, hvor man kan røre sig sammen på tværs af de lokale skoler, på tværs af klasser, på tværs af køn, alder og kunnen. Mødesteder som er prioriteret højt, hvad angår imødekommenhed (det skal være attraktivt og lækkert at være der), muligheder for at låne rekvisitter til de spontane idéer der opstår, og hjælp og voksenopbakning til, at de unge selv kan få noget af ansvaret.

Og de vil meget gerne selv være med i en proces omkring udviklingen af nye bevægelsesfællesskaber/mødesteder.

Alle klubbers udfordring er at være attraktiv for at tiltrække medlemmer og udøvere. Foreningerne som selvstændige dinosaurer er passé og vi skal tænke mere åbent og tver-aktivitetsmæssigt. Som formand for en sammenlagt fodboldafdeling i LIF og OIF er der yderligere den udfordring at være attraktiv flere steder, og som bosiddende i Osted har mit fokus været banerne og klubhuset i Osted.

Da vi ikke har noget lokale, eller klubhus i Lejre, er det naturligt at alle sociale aktiviteter (som vi virkelig savner nu) som udgangspunkt i Osted. Desuden er den evige udfordring at diverse individer hænger ud hvor der nu engang står et borde/bænkesæt. Mine tanker går på at tilbyde noget, i stedet for at forbyde noget. Her tænker jeg at ved at anlægge oplyste multibaner som kan bruges året rundt, med kombination af fodbold, basket, håndbold og også udendørs gymnastik (især her hvor hallerne har været lukket).

Det kunne også være padel-tennis (som der arbejdes på allerede) så vil der være den rigtige aktivitet og tilbud, hvor mange brugeres tilstedeværelse allerede vil lægge en naturlig dæmper på den "lyssky" aktivitet. Samtidigt, så er der indenfor en overskuelig fremtid både ny integreret børnehave og tilgang af nye borgere - som gør at børnehaven i Osted nuværende lokaler vil stå ledige.

De kan også tænkes ind i en større plan med idræt og sport ind som den drivende faktor - men man kunne også tænke lidt ungelokaler ind i tankerne. Så har de dovne et sted at hænge ud, og de aktive kan boltre sig og så måske få trukket en doven med i gang. Altså tanken er, at kunne tilbyde og motivere og så med de rigtige drivende mennesker tilknyttet som ser mulighederne - få det til at blomstre og blive til noget.

Nå ja, vi har en rigtig aktiv Gymnastikforening i Osted, som arrangerer fredagsevents med parkour - man kunne kombinere højdedifferencen fra børnehaven over til sportsanlægget til at anlægge an fantastisk parkour bane! eller benytte den nedlagte slaggerbane til at lave en kombineret hal med squash og padel-tennis og motionsrum med masser af spinningcykler!

Mulighederne er mange, og ved at have anlæggene, så vil vi også nemmere kunne sammenlægge foreningerne og derved håndtere at ét medlemskab i foreningen giver adgang til x-aktiviteter, benytte samme adgangsbrikker osv osv. Vores unge er vant til at kunne skifte - så hvorfor ikke vende foreningsliv om, så det er aktiviteterne der skal styres og ikke foreningerne.

Ingen gider længere, eller det er i hvert færre og færre frivillige som får mere og mere arbejde samtidigt med at ens rigtige arbejde tager mere og mere af ens fritid. Derfor skal vi tænke helt anderledes - i samarbejde med kommunen, foreninger, frivillige, de "lyssky" unge og alle dem som bare gerne blande aktiviteter. 

Udendørstræning/ naturtræning. Virkelig god træningsform som giver både positiv effekt på det.

Tænker det kunne være sjovt at lave idræt med børn måske i SFO som et tilbud en gang om ugen (Jeg har været gymnastik instruktør i Kirke Såby) og har et brændende ønske om mere bevægelse til vores små pus 🤗

En gang om måneden drager vi på vores plejehjem og får vores ældre borgere med til hygge idræt på deres plan men sammen med nogle af vores små pus ❤️

Det kunne være super både for vores gamle borgere men også vores små borgere Tror det det kunne blive super 👍🏻jeg glæder mig allerede

Med venlig hilsen Lone Stampe Jensen Har været ansat på Kirke Såby skole og SFO i 27 år nu efterlønner men rigtig meget at gi’ af endnu 🤗

Styrk foreningslivet. Fodbolden i Lejre har intet klubhus - kun omklædning. Byg et klubhus til fodbolden.

Hej Lejre kommune.

Der mangler svømmehal i Kirke Hyllinge eller Skibby. (Hvalsø og Lejre har tættere på Roskilde svømmehal). Hallen i Kirke Hyllinge tilbyder ikke idrætstilbud i nærheden af hvad feks jyske kommuner tilbyder deres børn og unge.

Prøv at kontakte Vejle eller Horsens kommune og se hvilke muligheder de giver unge i deres kommune. Lejre kommune er ikke i nærheden af det desværre. Der er ingen grund til at opfinde noget nyt - kontakt de kommuner og hør hvordan de gør.

Mvh Michael.

LIF’s input til idrætspolitik i Lejre Kommune.

Hermed LIF’s foreløbige bemærkninger til idrætspolitikken for Lejre Kommune udarbejdet pba kommissoriet af 16. februar 2021. LIF forbeholder sig ret til senere at kommentere et udkast til selve politikken, når den en gang foreligger. Fristen for at bidrage til politikken er vanskeliggjort af den korte frist og at det ikke har været mulig at holde fysiske møder i foreningen vedr. emnet grundet Covid-19 restriktionerne.

Det er påfaldende, at kommissoriet ikke peger på idrætspolitikken samspil med skolerne, (også ungdomsskolerne) idet f.eks. skolebestyrelser ikke bliver inddraget jf. involverede aktører. Det sker samtidig med, at udkast til skolevision er sendt i høring uden inddragelse af foreningerne!

Det er LIF’s opfattelse, at der skal ske et såvel strategisk valg og et operationelt fokus på samspillet mellem skoler og foreninger. Bl.a. også for at sikre, at der bliver taget hånd om den lille gruppe af unge der ikke pt. I dag er en del af foreningslivet og ungdomsskolerne. LIF henviser til de tiltagende problemer med denne gruppe i Hvalsø, Osted og Lejre St. som også SSP er involveret i. SSP samarbejdet burde måske også omfatte foreningerne!

Idrætspolitikken bør ses i sammenhæng i den fastlagte tilskudspolitik og fri adgang til kommunale lokaler for alle borgere. Der skal således tages udgangspunkt i de faciliteter, der allerede stilles til rådighed i nuværende lokalsamfund, herunder en vurdering af om faciliteterne afspejler demografien i lokalområderne. Pt. er der meget stor forskel på de faciliteter Lejre Kommune stiller til rådighed for lokalsamfundene. Nogle steder er der meget gode faciliteter – og de steder udbygges der igen, mens der andre steder er mangel på faciliteter, selvom der sker en kraftig boligudbygning i områderne.

Der bør i idrætspolitikken fastlægges

• Som bilag til idrætspolitikken ligger en rapport om nuværende faciliteter i kommunen fordelt på katogier af idrætsunderstøttende faciliteter f.eks. antal fodboldbaner i lokalområdet. Halplads til f.eks. volleyball. m.m.

• Oversigt over målgrupper inden for et geografisk område på 3 km fra faciliteten. (cykelafstand)

• Hvis faciliteten ligger mere end cykelafstand etableres kørselsordning for såvel børn som seniorer.

• Udbygningsplan for nye faciliteter f.eks. paddeltennis – hvor og hvornår placeres disse faciliteter - gælder også Teqball – skal vi i hver lokalsamfund have disse nye faciliteter?

• Hvilke kriterier skal være for at foreningerne skal/kan bidrage til nye faciliteter

• 4 årige rullende anlægsbudgetter for idrætsfaciliteter såvel udendørs som indendørs, hvor folkeoplysningsudvalget hver år udtaler sig om prioriteringerne.

• Facilitering af foreningsnetværk til at fremme det idrætslige samarbejde.

• Få fastlagt retningslinjer for reklamer i haller, udendørs idrætsanlæg og digitale skærme og på faciliteter på de frie kommunale arealer.

Vedr. tilskud skal der ske en ændring så tilskuddet understøtter den idrætspolitik der fastlægger dvs. understøtte kommissoriets ” et godt og aktivt idrætsliv for alle, herunder også et fokus på sårbare grupper, småbørnsforældre og seniorer.” Det betyder, at tilskuddet skal gøre, at foreningerne ikke straffes for at give søskenderabat og nedsat kontingent til socialt udsatte gruppe, som det sker i dag genne denne bestemmelse i tilskudskriterierne ” Det samlede tilskud til en forening kan ikke overstige foreningens samlede kontingentindtægt for medlemmer under 25 år.”

Det bør overvejes, om der kan findes midler til direkte tilskud til foreningerne til at arbejde aktiv for at tiltrække disse grupper f.eks. ved betalt støttepersoner i lighed med demens støtte.

Der bør ske en videreudvikling af samarbejdet mht. til digitalisering og administrativ forenkling til foreninger f.eks. gennem opbygning af regnskabs- og medlemsadministration og ikke mindst bedre selvbetjeningsløsninger i de kommunale systemer.

Idrætspolitikken bør fastlægge vilkår for brug af klubhuse/caféer mv. der gør det attraktivt, at foreninger eller private kan drive disse, så der kan opbygges sociale aktiviteter og samlingssteder i tilknytning til haller, klubhuse m.v.

Bedre servicering af vedligeholdelse af haller og kommunale lokaler og udendørs faciliteter, der bruges til idrætslige formål. Dvs. fastlægge servicemål for vedligeholdelse og rengøring. Alt kan ikke klares ved, at foreningsrepræsentanter bruger apps’ne Daluz eller Tip Lejre!! Og derefter skal rykke for at få tingene løst!

Få organiseret den kommunale forvaltning så den understøtter idrætslivet, så den ikke drukner i Musikskole og bibliotek/kulturliv. Det vil alene gavne idrætslivet, hvis der i den kommunale forvaltning permanent fandtes kompetent personale med viden og erfaring med frivilliges vilkår.

Idrætspolitik er facilitetspolitik. Og faciliteter spiller en nøgle-rolle for foreningernes virke og trivsel, hvorfor drøftelser om udnyttelse og udvikling af idrætsfaciliteter, som både kommer foreninger og andre brugergrupper til gavn, bør spille en central rolle i den nye idrætspolitik.

Udvikling af faciliteter og facilitetsprojekter i LK bør være en synlig og transparent proces for alle involverede, hvor der skal skabes et sammenligningsgrundlag for de forskellige projekter. Således skal politikernes vidensgrundlag styrkes, så beslutninger i højere grad træffes på et oplyst grundlag og i mindre grad på følelser, lokale særhensyn og "nu har de også sagt det i så mange år...".

Kriterier for vurdering af projekter skal tage afsæt i politikker og strategier i kommunen (gerne langsigtede), udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for brugere og politikere. Vurderingerne bør iagttage helhedstænkning, økonomi, potentiale og brugergrupper, bygge- og driftsomkostninger samt sammenhæng med eksisterende facilitetskapacitet i kommunen.

Og kunne vi så få retvisende prognoser for befolkningsudviklingen i kommunens lokalområder, der også medtager øget tilflytning til kommunens egne udstykninger med efterfølgende pres på institutioner samt fritidsfaciliteter. For lige nu bliver der udbygget med mellem 5 og 15 år forsinkelse ift. den nødvendige kapacitet.

Dernæst er det nødvendigt at revurdere de politiske ønsker for samarbejde mellem skoler og foreninger (belejligt undtaget af kommisoriet). Hvis man fra kommunen og BDFL ønsker at styrke eller øge samarbejdet, så nytter det ikke noget at forventningen er at det er foreningerne der skal stå til rådighed for skolen/sfo med instruktører og redskaber. For der kommer sjældent noget retur...

Endelig vil det klæde kommunen at anerkende at den populært sagt udgøres af 50 småbyer og lokalsamfund, der alle gerne vil have det samme, hvilket naturligvis ikke kan lade sig gøre.

Derfor er det nødvendigt at prioritere de få midler der tilflyder idrætsområdet på enkelte projekter under hensyntagen til ovennævnte udviklingskriterier. Vi har adgang til fjorde og søer mange steder i kommunen. Men adgangen til at lære at svømme er meget ulige for kommunens børn og unge.

Og når vi nu tilsyneladende ikke får en svømmehal (trods politiske løfter om samme hvert fjerde år), så lad os da gøre noget for, at børn og unge kan lære at svømme i nabokommunerne uden at det skal koste det dobbelte ift. de andre kommuners børn og unge.