Bygge- og beskyttelseslinjer

Hvis du ønsker at ændre terrænet, opføre ny bebyggelse eller lignende på din ejendom, skal du være opmærksom på om ejendommen er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer.

Åer, søer, strande, skove, kirker og fortidsminder er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer i henhold til Naturbeskyttelseslovens §§ 15 - 19.

Bygge- og beskyttelseslinjerne skal bl.a. sikre, at landskabelige, kulturhistoriske, biologiske og arkæologiske værdier bliver bevaret, ved at holde området fri for bebyggelse og andre væsentlige landskabelige indgreb.

Læs mere om bygge- og beskyttelseslinjer

Luk alle
Åben alle

De områder, der er beskyttet i landskabet, ligger indenfor:

150 m fra åer
150 m fra søer over 3 ha
300 m fra offentlige skove og private skove over 20 ha
100 m fra fortidsminder
300 m fra en kirke
300 m fra strande

Hvad betyder det for dig?

Det betyder, at du skal søge om dispensation hos enten kommunen eller Kystdirektoratet, hvis du f.eks. vil opføre byggeri og anlæg, plante, ændre terrænet eller sætte hegn op inden for disse bygge- og beskyttelseslinjer.

Hvis kommunen eller Kystdirektoratet meddeler dispensation fra naturbeskyttelsesloven til det ansøgte, vil tilladelsen være gældende, såfremt der ikke er kommet klager inden for en periode på 4 uger.

Kommunens afgørelser om dispensation kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Sådan søger du om dispensation

Kommunen og Kystdirektoratet træffer afgørelse om dispensation og påser at reglerne overholdes.

Ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal sendes direkte til Kystdirektoratet. Link her for at gå til Kystdirektoratets hjemmeside om strandbeskyttelseslinjen 

Ansøgning om dispensation fra åer, søer, skove, kirker og fortidsminder skal sendes til Lejre Kommune via mail til landzone@lejre.dk

Er min ejendom omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer ? ...

Hvis du vil se om din ejendom er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer, kan du klikke her for at gå til Arealinformation på Danmarks Miljøportal.