Find nye veje

Find nye veje er et gratis kursustilbud til dig, der har en kronisk eller alvorlig sygdom, eller som er pårørende til én, som har en kronisk eller alvorlig sygdom.

Luk alle
Åben alle

Find nye veje er et kursus for dig, der har en kronisk eller alvorlig sygdom, eller som er pårørende til en syg. Tilbuddet er gratis for dig og dine pårørende.

Vi søger at finde nye veje med sygdom inde på livet. Forskellige foredragsholdere vil fortælle om, inspirere og vise, hvordan du selv kan indrette dig bedst muligt med de vilkår i livet, som du har. Du kan stille spørgsmål og du har mulighed for at møde andre, som er i samme situation.

Der kan være tale om fx:

  • Hjertesygdom
  • Gigt
  • KOL
  • Sclerose
  • Demens
  • Diabetes
  • Kræft
  • Hjerneskade
  • Lænde- og rygsmerter

Du får konkrete redskaber og inspiration til at:

  • Leve med sygdom som et vilkår i livet
  • Blive en bedre selvhjælper
  • Tackle bekymringer og udfordringer, som følger med sygdom
  • Have en sund livsstil og passe godt på din krop
  • At være pårørende

Hver mødegang handler om ét specifikt tema med relation til kronisk eller alvorlig sygdom. Der holdes først et oplæg om temaet, efterfulgt af diskussion og spørgsmål om de dilemmaer, der bliver taget hul på i oplægget. Du kan tilmelde dig ét eller flere temaer. 

Kurset afholdes på:
Bøgebakken Pleje- og Sundhedscenter
Bøgebakken 1
4320 Lejre

OBS Der er nu åbent for tilmelding til følgende foredrag:

Torsdag d. 13. oktober 2022 kl. 16.30-18.30
"Når de små sejre bliver de største" v. elitefridykker Stig Pryds

Torsdag d. 27. oktober 2022 kl. 16.30-18.30
Vejrtrækningsteknikker v. elitefridykker Stig Pryds

Tilmelding nødvendig til Gitte Bülow tlf. 20 58  87 77