Biodiversitet på kommunale grønne arealer

Lejre Kommune ønsker, at gøre en forskel for en vild og rig natur. Derfor har vi igangsat forskellige tiltag, som du kan læse mere om herunder.

Luk alle
Åben alle

Hvad gør Lejre Kommune for biodiversiteten?

Nedenstående illustration viser inden for hvilke områder Lejre Kommune er med til at øge den vilde natur og biodiversitet i kommunen.

 

 

Se fotos fra Lejre Kommunes indsatser

Naturgræs og mosaikslåning

Naturgræs og mosaikslåning på kommunale arealer

Fra 2021 har vi besluttet at ændre driften på flere kommunale arealer til naturgræs. Det betyder, at vi kun slår arealerne 1-2 gange om året og eksperimentere med at slå i mosaik til glæde for dyrelivet og blomsterplanter.

Mosaikslåning betyder, at hele arealet ikke slås samtidigt, men at man i stedet lader noget græs være langt, når andet bliver slået.

På den måde sikres det, at flere forskellige planter får mulighed for at sætte blomster og smide frø, hvilket giver et bedre pollengrundlag for bestøvende insekter. Desuden giver det også et tilflugtssted for insekter og andre smådyr.

Mere vild natur

Lejre Kommune ønsker at være en del af en bevægelse, der gør en forskel for en vild og rig natur.

Vi ønsker at gøre en positiv og konkret forskel for de vilde arter på kommunens grønne arealer. Derfor er Lejre Kommune meldt ind i foreningen Vild Med Vilje. 

Se også vores subsite på Vild Med Vilje.