Facilitetsudvalg

Vil du være med til at udvikle faciliteterne på kultur- og fritidsområdet? Så kan du melde dig til vores nye facilitetsudvalg

Hvert år afsætter Lejre Kommune midler til to anlægspuljer, der giver mulighed for at realisere ønsker og behov fra både foreninger, borgere og andre aktører på kultur- og fritidsområdet. Du kan læse om puljerne her. Inden Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme behandler ansøgningerne til puljen, bliver de vurderet og prioriteret af et Facilitetsudvalg.

Facilitetsudvalget består af i alt 9 - 12 medlemmer med repræsentanter fra følgende områder:  

  • 2-3 repræsentanter fra udendørs faciliteter og outdoor, fx tennis, fodbold, spejdere og lign. 
  • 2-3 repræsentanter fra indendørs faciliteter, fx håndbold, yoga, kulturhuse og lign.  
  • 2-3 repræsentanter fra selvorganiseret frivillighed  
  • 1 repræsentant fra aftenskolerne 
  • 1 repræsentant valgt af Folkeoplysningsudvalget 
  • 1 repræsentant fra Halbestyrelsen
  • 1 repræsentant fra administration i Center for Kultur og Fritid 

Du kan være med!
Er du bruger af kultur- og fritidsfaciliteterne i Lejre Kommune? Vil du være med til at forme fremtidens faciliteter? Så kan du melde dig til Facilitetsudvalget.

Som medlem af Facilitetsudvalget får du mulighed for at:

  • påvirke udviklingen af kultur- og fritidsfaciliteter
  • rådgive lokale politikere om prioritering af midler
  • kvalificere ansøgninger til anlægspuljen
  • samarbejde med andre engagerede brugere

Send en mail til ckf@lejre.dk og fortæl os:

  1. Navn, Køn, alder, adresse
  2. Hvilke af ovenstående områder du repræsenterer
  3. Kommer du fra en forening, skal du skrive hvilken forening du kommer fra

Vi glæder os til at høre fra dig. Sammen skaber vi en endnu bedre fritid for alle i Lejre Kommune!