Tilskud fra ungekulturpuljen

I Ungekulturpuljen kan unge mellem 15 og 25 år søge tilskud til arrangementer og projekter for unge i Lejre Kommune.

Ungekulturpulje

Drømmer du om at planlægge et arrangement for andre unge i Lejre? Eller har du et andet kulturprojekt for unge  tankerne? Så kan du søge vores Ungekulturpulje om tilskud til projektet.

I Ungekulturpuljen kan unge mellem 15 og 25 år søge tilskud til events og kulturprojekter. 

Lejres Ungekulturråd er med til at hjælpe Lejre Kommune med at beslutte hvilke projekter, som skal have tilskud. 

For at få tilskud, skal projektet leve op til nogle få krav: 

  • Ansøger skal være mellem 15 og 25 år
  • Arrangementet/projektet skal foregå i Lejre Kommune
  • Det skal være åbent for alle
  • Du kan max søge 15.000 kr. 
  • Arrangementet skal annonceres på oplevlejre.dk 
  • Der gives ikke tilskud til fester
  • Der gives ikke tilskud til udstyr eller materialer, som kommer til at indgå fast i en forening, klub mv.

I Center for Kultur og Fritid vil vi gerne hjælpe dig godt i gang med projektet, så du er velkommen til at kontakte os på ckf@lejre.dk, hvis du har brug for hjælp til dit projekt eller hvis du har spørgsmål til puljen. 

Du kan søge puljen ved at udfylde ansøgningsskemaet nederst på siden. 

Ungekulturråd 

Lejre Kommune har et Ungekulturråd, som skal rådgive Lejre Kommune om hvilke projekter, som skal have tilskud fra Ungekulturpuljen. Ungekulturrådet skal desuden være med til at planlægge arrangementer og workshops, som skal skabe fokus på Ungekulturpuljen og give andre unge lyst til at lave arrangementer. Medlemmerne af Ungekulturrådet skal bo i Lejre og være mellem 15 og 25 år. 

Har du lyst til at være med i Ungekulturrådet? Så send os en mail på ckf@lejre.dk 

Ansøgning om tilskud fra Ungekulturpuljen

Vi er nødt til at behandle dine personoplysninger (fx dit navn og dit telefonnummer) for at vi kan behandle din ansøgning.
Ansøgning
Skriv dit telefonnummer
Beskriv kort dit projekt.
Skriv hvor meget du søger i tilskud. Du kan max søge 15.000 kr.
Beskriv hvilke udgifter der er i projektet.
Skriv her, hvis der er andre med i projektet fx en forening eller en institution
Skriv hvor du har planer om at afholde arrangementet eller hvor dit projekt skal gennemføres.
Beskriv hvordan du vil gøre opmærksom på dit event/dit projekt fx via Faccebook, plakater osv.
Hvis du har en projektbeskrivelse, plakat, budget eller andet relevant kan det uploades her.