Administrationsprincipper for tilskud

Herunder finder du de godkendte principper for, hvordan Lejre Kommune administrerer tilskud på Folkeoplysningsområdet.

1. Overholdelse af ansøgningsfrister

• For de enkelte tilskudsordninger er der fastsat en frist for ansøgning om tilskud.
• Alle årets frister annonceres i et nyhedsbrev til foreningerne primo januar hvert år, og herefter orienteres løbende om frister i løbet af året.
• Ansøgninger, som er indkommet efter ansøgningsfristen afvises af administrationen, medmindre foreningen på forhånd har aftalt med administrationen, at deadline rykkes.

1.1 Særligt for medlemstilskud
• Der gælder særlige principper for medlemstilskud
• Ansøgninger, som er indkommet efter ansøgningsfristen kan afvises af administrationen, medmindre foreningen på forhånd har aftalt med administrationen, at deadline rykkes.
• Så vidt det er muligt, vil administrationen dog fortsat behandle ansøgninger kommet efter fristen.
• Ansøgninger, som ikke er kommet inden årets udgang afvises dog altid. Det er således ikke muligt at få udbetalt tilskud med tilbagevirkende kraft i et andet regnskabsår.

2. Frister

Fristerne er beskrevet i retningslinjerne for tilskud og puljer. Der er følgende frister:
• 31. januar: Frist for indsendelse af ansøgning om lokaletilskud
• 31. marts: Frist for indsendelse af regnskaber for aftenskoler
• 15. april: Frist for ansøgning om medlemstilskud samt indsendelse af tilskudsregnskab og børneattesterklæring.
• 31. juli: Frist for aftenskolers indberetning af deltagere fra andre kommuner.
• 10. oktober: Frist for ansøgning om tilskud til voksenundervisning
• 31. oktober: Frist for ansøgning om tilskud til træner, leder uddannelse
• 31 december: Frist for aftenskolers indberetning af deltagere fra andre kommuner
• 1 måned før FOU møde: Frist for ansøgning til Puljen for særlige formål

3. Udbetaling af tilskud

• Tilskud udbetales til foreningens CVR-nummer og den dertil knyttede NEM-konto
• Tilskud udbetales kun til det CVR-nummer, der er tilknyttet den forening, som skal have tilskuddet udbetalt.
• Det er foreningens ansvar at sikre, at der er tilknyttet en NEM-konto til CVR-nummeret.