Lejre Kommune fejrer genstarten af kulturlivet

Kom og vær med den 27. august, når Kommunalbestyrelsen i samarbejde med Osted IF fejrer, at foreningslivet nu for alvor er kommet i gang igen efter coronanedlukning og -restriktioner.

Skrevet den. 18. august 2021

De lokale helte fra Osted IF er storfavoritter, når Kommunalbestyrelsen trækker i fodboldtøjet og stiller op til kamp på kunstgræsbanen den 27. august.

Fra kl. 17 - 19.30 fejrer vi, at foreningsidrætten - blandt andet med de netop overståede sommerferieaktiviteter - nu for alvor er oppe i omdrejninger igen. Det sker med grillpølser, fadøl, masser af aktiviteter og så altså det årlige fodboldbrag mellem Osted IF og Kommunalbestyrelsen.

-   Vi vil gerne sige et stort TAK til alle de frivillige, der har holdt ud gennem nedlukning og restriktioner, har været med til at give børn og unge en sjov og aktiv sommer og som nu sørger for at opretholde et tårnhøjt niveau i idrætsforeningerne i Lejre Kommune. Jeres indsats har betydet alverden for så mange! Når det er sagt, så er vi i Kommunalbestyrelsen gået i skarp træning og lægger os ikke ned uden kamp, når bolden ruller, siger borgmester Carsten Rasmussen.

Fakta

Kommunalbestyrelsen har støttet genstarten af foreningslivet med 750.000 kroner. Læs mere i punkt 27 her.

Der er desuden brugt cirka 250.000 kroner på sommerferieaktiviteterne. Læs mere i punkt 5 her.

Program

Arrangementet finder sted ved Kunstgræsbanen i Osted den 27. august kl. 17 – 19.30.

17.00-17.30: Åbningstaler ved Borgmester Carsten Rasmussen, formand for DGI Charlotte Bach Thomassen samt formand for DGI Midt- og Vestsjælland Bruno L. Hansen

17.30-19.30: Prøv forskellige aktiviteter og vær med i en quiz med gode præmier.
Kom og få en grillpølse, en sodavand/øl

18.30-19.15: Årets fodbolddyst mellem Kommunalbestyrelsen og Osteds fodboldhelte

19.15-19.30: Præmieoverrækkelse og tak for i aften

Kontakt

Projektleder for Bevæg dig for Livet Rikke Hjulmand, Lejre Kommune. Tlf.: 20 37 17 82. E-mail: rihj@lejre.dk 

Presse- og Kommunikationsansvarlig Jesper Benzon Jørgsholm, Lejre Kommune. Pressetelefon 40 30 77 22. E-mail: jebjo@lejre.dk 

Borgmester Carsten Rasmussen, Lejre Kommune. Tlf. 20 26 13 00. E-mail: carr@lejre.dk