Lejre Kommune inviterer frivillige til brunch

Alle frivillige, som er tilknyttet Lejre Kommunes fem aktivitetscentre, er inviteret til brunch torsdag den 4. november kl. 9.30 til 11.30.

Skrevet den. 28. oktober 2021

Aktivitetscentrene genoptager i år en gammel tradition, når de inviterer samtlige frivillige på brunch.

Holdledere, tovholdere, instruktører og andre, der frivilligt lægger kræfter i aktivitetscentrene, får lejlighed til at mødes i Karleby Forsamlingshus den 4. november for at udveksle erfaringer og meninger om det frivillige arbejde over en lækker brunch.

-   En brunch er det mindste, vi kan gøre for at sige en stor tak til de hundreder af engagerede borgere, der uge efter uge sørger for, at aktivitetscentrene kan samle og inspirere ældre. På den måde er de frivillige med til at give deres medborgere en uvurderlig vitaminindsprøjtning, som giver større livskvalitet i alderdommen, siger formand Mikael Ralf Larsen, Udvalget for Social, Sundhed og Ældre.

Aktivitetscentrenes brunch har været en årlig begivenhed, siden den blev afholdt første gang i 2010 – men blev aflyst sidste år på grund af coronasituationen.

Så årets brunch er ekstra vigtig, siger borgmester Carsten Rasmussen:

-   Tiden med corona var hård for de ældre, som for manges vedkommende mistede en stor del af deres kontakt til omverdenen. Men i forhold til aktivitetscentrene har de frivillige hele vejen igennem gjort en uundværlig indsats for at holde kontakten til medlemmerne i de forskellige grupper og dermed fastholde de livgivende fællesskaber, siger borgmester Carsten Rasmussen.

Tid, sted og tilmelding

Brunchen afholdes torsdag den 4. november kl. 9.30 til 11.30
i Karleby Forsamlingshus, Karlebyvej 177, 4070 Kr. Hyllinge
Tilmelding på telefon: 46 40 01 84

Kontakt

Leder af aktivitetscentrene Solveig Hitz, Lejre Kommune. Tlf. 60 10 04 75. E-mail: sohi@lejre.dk 

Presse- og Kommunikationsansvarlig Jesper Benzon Jørgsholm, Lejre Kommune. Pressetelefon 40 30 77 22 (modtager ikke sms). E-mail: jebjo@lejre.dk 

Borgmester Carsten Rasmussen, Lejre Kommune. Tlf. 20 26 13 00. E-mail: carr@lejre.dk 

Formand Mikael Ralf Larsen, Udvalget for Social, Sundhed og Ældre. Tlf. 26 22 20 66. E-mail: mila@lejre.dk