10-15 træer skal fældes for at gøre plads til omlægningen af Søvej i Hvalsø

Sidste etape af opførslen af Søtorv i Hvalsø er nu i gang. Som en del af arbejdet skal Søvej omlægges – og i den forbindelse er det desværre nødvendigt at fælde 10-15 træer, fordi de står, hvor omlægningen af Søvej kommer til at gå.

Skrevet den. 17. maj 2022

Sidste etape af opførslen af Søtorv i Hvalsø er nu i gang.

Som en del af arbejdet skal Søvej omlægges – og i den forbindelse er det desværre nødvendigt at fælde 10-15 træer, fordi de står, hvor omlægningen af Søvej kommer til at gå.

Til gengæld har bygherren, Kim Kanstrup, tilbudt Lejre Kommune uden beregning at plante nye træer, som er minimum 6 meter høje, altså på højde med de træer som fældes. De vil blive plantet i rabatten mellem parkeringsområdet og den omlagte Søvej.

Et enigt økonomiudvalg besluttede i går at takke ja til bygherrens tilbud.

Det har også været overvejet at flytte de nuværende træer. Det er imidlertid ikke den rette årstid for at flytte træer, og det heller ikke været muligt at forberede en flytning på den fornødne måde i forhold til træernes rodnet, og derfor er sandsynligheden for at træerne ville overleve meget lille.

Bygherrens entreprenør står for træfældningen som starter i morgen, den 18. maj.

Kontakt

Centerchef Peter Østerbye, Center for Teknik og Miljø. Tlf. 29 68 19 84. E-mail: peos@lejre.dk