Nu er det endnu nemmere at få flere madaffaldsposer 

Bind din sidste grønne madaffaldspose på madaffaldsbeholderen og renovatøren kvitterer med et bundt nye poser. Nemt og simpelt for borgeren og billigere for kommunen.  

Skrevet den. 8. februar 2023

Tidligere skulle madaffaldsposer bestilles online, hentes på genbrugspladsen eller rådhusene, hvis ikke man ville vente på den årlige uddeling. Alt det kan man stadig – men vil du gøre det nemmere, så tag en af de grønne madaffaldsposer og bind den fast om håndtaget på madaffaldsspanden. Din renovatør kvitterer med et bundt nye poser, når dit affald hentes.  
Den nye mulighed koster kun Lejre Kommune en tredjedel af prisen i forhold til udgiften til en online bestilling. De grønne madaffaldsposer er nedbrydelige og derfor er det vigtigt, at det er lige netop de poser, der bruges i madaffaldsbeholderen.  
Gå til lejre.dk/affald hvis du vil se mere om affaldshåndtering