Kommende arrangementer - pressen er velkommen

På denne side skriver vi om kommende arrangementer, som kan have pressens interesse.

Se Borgermøder her

Pressetelefon: 4030 7722 (modtager ikke sms).

Pressetelefonen besvares som udgangspunkt mandag - fredag kl. 7:30-16.
Uden for disse tidsrum besvares telefonen, når det er praktisk muligt.

Luk alle
Åben alle

2. december: Uddeling af Handicapprisen 2023

Lejre Kommunes Handicapråd uddeler hvert år en Handicappris. Prisen uddeles i år den 2. december. 

Formålet med Handicapprisen er at påskønne det ekstraordinære gode arbejde for personer med handicap og deres vilkår i Lejre Kommune. Endvidere skal prisen sætte fokus på arbejdet med at skabe lige vilkår for personer med handicap i Lejre Kommune.

Med prisen følger et diplom og 5.000 kroner.   

Alle foreninger, organisationer og enkeltpersoner kan indstille kandidater   Forudsætningen for at modtage prisen er en særlig indsats for handicapsagen i kommunen.

Se Retningslinjerne for prisen 

Se hvem der tidligere har modtaget prisen 

29. september: Frivillig Fredag Frivillig Fredag 2023

Fredag den 29. september 2023 kl. 17.00-21.30 fejres frivilligheden i Lejre Kommune.
Arrangementet foregår i Lejre Hallen, Bispegårdsvej 4, 4320 Lejre og er for repræsentanter for hele det frivillige liv i Lejre. 

Til Frivillig Fredag 2023 byder vi på musikalsk underholdning, inspirationsoplæg, uddeling af priser og hædringer, noget lækkert at spise og drikke samt masser af mulighed for at netværke med andre frivillige.  Når det endelige program er klar midt september, bliver det offentliggjort her på siden.

Kontakt: Hasse Kurstein.
Se mere her.

25. og 27. september: Kreativitetsworkshop for 9.-klasserne

Kreativitetsworkshop for alle unge i 9. Klasse i Lejre Kommune

Som noget helt nyt deltager alle unge i 9. klasse i en kreativitetsworkshop som en del af deres undervisning i skolen. Alle unge involveres i et samarbejde mellem Dronten, Lejre kommunes børnekulturindsats, Ungdomsskolen, ungekulturpuljen i Lejre kommune og lokale kunstnere.

I alt vil 80 elever deltage pr. workshopdag i salen i Hvalsø Kulturhus. Eventet vil fungere som et startskud og oplæg til elevernes kommende arbejde med projektopgaven i 9. klasse.

Baggrund
Workshoppen er designet til at inspirere eleverne til at tænke kreativt som en vigtig metode og mindset – i forbindelse med deres projektopgaveuge i 9. klasse. Dette bl.a. fordi en praktisk og sjov workshop i innovation og kreativitet har været efterspurgt af lærere i kommunen og fordi man i Lejre har en særlig pulje til unge, Ungekulturpuljen, som støtter unge i at iværksætte egne projekter.

Datoer og steder:
25. september, 27. september og 28. november
Hvalsø Kulturhus, biblioteket i Hvalsø og Hvalsø Skole
Tidspunkt: 9.00-14.15

Workshopindhold
Eleverne vil deltage i en hel dag med plenumoplæg om kreativitet samt værksteder med lokale kunstnere, hvor fokus er på den kreative proces gennem produktudvikling.

Værksteder inkluderer
Fotografisk iscenesættelse med simple virkemidler: Elever vil udforske fotografi som et kreativt medium og arbejde med lys, lyd og farver, v. Astrid Randrup

Krop, sprog og fantasi!: Dette værksted vil udfordre eleverne til at deltage i teateraktiviteter og udvikle sketches, stand-up og teaterstykker, ved Adam Ild Rohweder og Magnus Bruun 

Det indre øre – podcast workshop: Elever vil lære at skabe lydoptagelser som podcasts eller andre lydprodukter, v. komponist Sven Meinild

Tegning og visuel formidling: Dette værksted vil fokusere på brugen af tegninger til at formidle ideer og information, v. Ia Brix Ohmann

Tidsplan
9.15-10.15:
Fælles Kreativitetsworkshop i Hvalsø Kulturhus, Salen  
10.30-13.30:
Kunstner-workshop, Kulturhuset, Hvalsø Bibliotek og Hvalsø Skole, lokale 52, Klynge Nord
13.30-14.15: Fælles Kreativitetsworkshop i Hvalsø Kulturhus, Salen

Pressekontakt: Signe Christensen-Dalsgaard, 21 76 14 28, simch@lejre.dk

Se mere her: 9.kl. Den Kreative Dronte 23/24 - Kumult

25. september: Fejring af projekt Hjemlighed i praksis

Mandag den 25. september fejrer vi afslutningen af projektet ”Hjemlighed i praksis” og de tre indretningsprojekter, som har fundet sted på Bøgebakken Plejecenter, Hvalsø Ældrecenter og Ammershøjparken Ældrecenter.
Det sker på Bøgebakken Plejecenter 25. september kl. 13-15 hvor der, udover muligheden for at se den nye indretning samt før-og-efterbilleder fra alle tre projekter, vil være tale af udvalgsformand for udvalget Social, Sundhed & Ældre Birgitte Schytte.

16. september: Uddeling af Grøn Pris 2023

Bjørn Lykke Sørensen uddeler på vegne af Udvalget for Trafik, Miljø og Byggeri, Grøn Pris 2023. 
Prisen uddeles for første gang og det foregår på Lejre Høstfestival, lørdag den 16. september, Kl. 12:30 - 13.00. Domus Felix, Salen.

8. september: Åbning af Klimaugen:  Dobbelt flaghejsning i Solsikken 

Daginstitutionen Solsikken i Gevninge har arbejdet med at bringe naturen tæt på børnene, gøre hverdagen grønnere og involvere de små i bæredygtighed. Derfor hædres de nu med Friluftsrådets 2 flag: Grønne Spirers Flag og Grønne Spirers Bæredygtighedsflag. 

Fredag den 8. september hejser borgmester Tina Mandrup flagene til en hyggelig fejring i Solsikken sammen med børn, forældre og naboer og andre interesserede.  

Flaghejsningen markerer samtidig åbningen af Lejre kommunes Klimauge, hvor der kommunen rundt vil være forskellige events om klimatiltag og bæredygtighed. 
Børnene optræder bla. med instrumenter de selv har lavet af genbrugsmaterialer og gæster kan komme på skattejagt rundt i Solsikken og smage på børnepunch og kage.  

Tid og sted:
Fredag den 8. september fra kl. 14.15- 16,  Børnehuset Solsikken.
Adresse: Fjordager 82, Gevninge, Postnummer By: 4000 Roskilde. 

4. september kl. 8:30 - ny ambulancebase på Kirke Hyllinge Brandstation

Læs nyheden fra Falck her: link