Stil et forslag til lokalpolitikerne

Hvis du vil stille et forslag, skal du skrive dit navn, din adresse og e-mail. Det er kun dit navn, der vil være synligt for andre. Vær opmærksom på, at der går op til fem arbejdsdage, fra du har stillet dit forslag, til det bliver synligt her på siden. Tak for dit forslag. 

Luk alle
Åben alle

Stil dit forslag her

Dine data

Når du opretter et forslag, eller stemmer på et forslag, registrerer og behandler Lejre Kommune dit navn, adresse, e-mail og fødselsdato. Formålet med at behandle oplysningerne er at kunne sikre, at betingelserne og proceduren for ordningen overholdes samt give mulighed for at evaluere ordningen.

Stem på et forslag

 

Luk alle
Åben alle

Opsæt fartmåler ved Bjergskovvej, Kirke Såby - udløber den 18. november 2022

Forslag stillet af Lena Monrad:

Opsætning af fartmåler "Din fart" ved Bjergskovvej i begge retninger, før og efter skolen (ved Acacievej og Fanøvej). Der køres rigtig stærkt. De gange, fotovognen har holdt der, ca. 3 timer pr. gang, er der givet mellem 30 og 40 bøder, samt flere klip og frakendelser af kørekort. Dette tiltag vil formentlig få sænket farten en del.

Antal stemmer for dette forslag: 0

Fartbump på Stationsvej i Kirke Hyllinge - udløber den 23. marts 2022

Forslag stillet af Rebekka Sønderskov:

Fartbump på Stationsvej i Kirke Hyllinge. Der bliver ofte kørt meget stærkt. Det er usikkert for beboere på vejen og sidevejene. Mange i området har småbørn, og der ligger en del dagplejere og børnehave for enden af vejen.

Stem på dette forslag:

Antal stemmer for dette forslag: 5

Indhegnet hundeområde i Lejre By - udløber den 21. maj 2022

Forslag stillet af Marianne Bolund Jensen:

Indhegnet hundeområde i Lejre By. Der er mange borgere med hunde, som efterspørger et indhegnet område, hvor hunde og ejere kan mødes. Det kan fx lægges mellem Bøgebakken og gravhøjen eller på langs med åen bagved bageren.

Stem på dette forslag:

Antal stemmer for dette forslag: 0

Reduktion af lysforureningen ved vejkrydset Lejrevej/Stationsvej (Lejre St.) - udløber den 15. oktober 2023

Antal stemmer for dette forslag: 0

Forslag stillet af Niklas Alexander Chimirri:

Lysforureningen ved vejkrydset Lejrevej/Stationsvej, grundet trafiklys, gadebelysning, belysningen af Lejre St. og den tilhørende p-plads nordvestligt for stationen, er uhensigtsmæssigt høj og bør reduceres.

Udover at lysforureningen kan have skadelige effekter for Nationalparkens biodiversitet og artsdiversitet, er det ydermere videnskabeligt påvist, at lysforurening kan forstyrre et menneskes biorytme og dermed nattesøvn. Lysforurening sættes derfor i sammenhæng med en række alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Både trafiklyset og det kolde lys fra de højt installerede gadelygter skinner direkte ind i husene ved vejkrydset igennem alle de mørke timer, til stor gene for områdets beboere, på trods af, at vejkrydset udelukkende er stærkt trafikeret i myldretiden, når togene ankommer. Det giver derfor heller ikke mening, af energimæssige årsager, at alle de nævnte lys skinner med uforandret intensitet.

Derfor foreslår jeg følgende tiltag:

  • Kraftigt gadelys bliver sikkerhedsmæssigt mindre relevant, hvis bilerne på Lejrevej kører langsommere. Reducér derfor hastigheden på Lejrevej omkring vejkrydset til 30 km/h ved hjælp af bump.
  • Bibehold fodgængerovergangen og gør den så synligt som sikkerhedsmæssigt nødvendigt. Afmontér dog trafiklysene, som bliver overflødige, når hastigheden ved vejkrydset reduceres.
  • Hvis trafiklysene af sikkerhedsmæssige årsager, ikke kan afmonteres, så programmér dem på en sådan måde, at de udelukkende lyser op, når bilerne fra Stationsvej eller p-pladsen nærmer sig krydset, eller når fodgængere/cyklister trykker på knappen og aktiverer signalet. Afskærm derudover trafiklysenes lys på en sådan måde, at de ikke skinner direkte ind i husene tæt på krydset.
  • Reducér højden af gadelygterne, så deres lyskegler ikke skinner direkte ind i husene tæt på krydset. Brug varmt lys fremfor koldt lys.
  • Reducér mængden af lyskilder på både Lejre St. og dens nordvestlige p-plads, så vidt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Brug varmt lys fremfor koldt lys.

Stem på dette forslag:

Tidligere stillede forslag

Herunder kan du tidligere stillede forslag og antal stemmer på hvert forslag