Støtte til arrangementer i Klimaugerne 2022

Udvalget for Erhverv, Klima & Lokal udvikling udmelder en pulje på 100.000 kroner, som borgere, foreninger og virksomheder i og omkring kommunens 49 landsbyer og småbyer kan søge, hvis de ønsker at bidrage med klimaarrangementer under Klimaugerne i 2022.

Skrevet den. 12. april 2022

Lejre Kommune gentager sidste års succes og holder igen Klimauger for og med alle borgere, foreninger og virksomheder i kommunens 49 landsbyer og småbyer. I år foregår Klimaugerne fra 3. september til 17. september 2022.

Også i år udbyder Lejre Kommune en Klimauge-pulje på 100.000 kr., som arrangører kan søge til helt eller delvist at dække udgifter relateret til de lokale arrangementer.

-   Alle i kommunen er inviteret med som både deltagere og arrangører. For i Lejre kommune er klimaomstilling noget, vi skaber sammen. Vi så et væld af oplysende og kreative arrangementer under klimaugen sidste år, og jeg glæder mig til at se, hvad borgere, foreninger og virksomheder inviterer til denne gang, siger formand Grethe Saabye, Udvalget for Erhverv, Klima & Lokal udvikling.

Praktisk

Der kan søges op til 7.500 kr. til et klimaarrangement under Klimaugerne.

Klimapuljen er åben for ansøgninger i perioden 11. april til 7. august 2022.

Ansøgninger vil blive behandlet efter et ‘først-til mølle-princip’ på møder i Udvalget for Erhverv, Klima og Lokal udvikling hhv. den 13. juni og 15. august.

Ansøgninger, der sendes senest 5. juni, vil blive behandlet på mødet den 13. juni, og svar på ansøgninger gives i uge 24. Ansøgninger, der sendes senest 7. august, vil blive behandlet på mødet den 15. august, og svar på ansøgninger gives i uge 33.

Læs mere om vilkår for at søge klimauge-puljen på lejre.dk

Send ansøgningen til klima@lejre.dk. Har du spørgsmål til Klimauge-puljen, er du velkommen til at kontakte Bjørn Henrichsen i Lejre Kommune.

Få mere at vide på digital Klimatime

Vil du søge midler i Klimauge-puljen eller bidrage til Klimaugerne, så vær med i den første digitale “Klimatime” om Klimaugerne i 2022. Her kan interesserede fx høre om mulighederne for at søge tilskud fra Klimapuljen, møde hinanden og skabe netværk om arrangementer og på den måde være med til at forme, hvad der skal ske.

Klimatimen afholdes onsdag den 4. maj fra 17-18 over Teams.

Du kan finde linket til Klimatimen på Lejre Kommunes hjemmeside under temaet Klimauger 2022. 

Kontakt

Formand Grethe Saabye, Udvalget for Erhverv, Klima & Lokal udvikling. Tlf. 23 31 12 05. E-mail: gsaa@lejre.dk 

Udvikler af landsbyer og småbyer Bjørn Henrichsen, Lejre Kommune. Tlf. 53 80 81 88. E-mail: bjhe@lejre.dk 

Presse- og kommunikationsansvarlig Jesper Benzon Jørgsholm, Lejre Kommune. Pressetelefon (modtager ikke sms) 40 30 77 22. E-mail: jebjo@lejre.dk