Lejre Børnehus

Lejre Børnehus er et nyopført børnehus, omgivet af den smukkeste natur. Vi har en naturpædagogisk profil, hvilke betyder at vores pædagogiske praksis, tager udgangspunkt i naturen og vores nærmiljø. Vi vægter nærvær, ro og genkendelighed, samtidig med at vi fjoller, synger højt og følger børnenes spor. læring og leg er fundamentet for vores pædagogiske praksis.

Opskriv dit barn

Om Lejre Børnehus

Luk alle
Åben alle

Om os

Lejre Børnehus er et nyopført børnehus, der blev indviet i november 2021.

I Lejre Børnehus er der tre vuggestuegrupper, Græshopperne, Brumbasserne og Mariehønerne. De to børnehavegrupper, ørnene og Uglerne, er så heldige, at de bor for sig selv ovre i vores fine pavilloner, hvor de hver har en stor stue og to mindre rum at boltre sig i. 

Lejre Børnehus har en naturpædagogisk profil, hvilke indebærer, at vores pædagogiske praksis tager afsæt i læren om og væren i naturen. Vi har et årshjul, hvor årets gang tager afsæt i vores naturprofil.

Vi har skønne legepladser, gode bakker og er omgivet af træer. Vi har buskort til at komme ud i verdenen, men bruger gerne vores nærmiljø og den fantastiske natur, der omkranser vores hus.  Vi har shelter med bålplads og er ved at etablere et udendørs læringsrum, i form af et værksted/ sciencerum, hvor vi kan se, undersøge og tale om dyr, lave forsøg og andre sjove ting.

I Lejre Børnehus er de voksne tydelige og anerkendende i deres tilgang til børnene, det skaber tryghed og genkendelighed i børnenes hverdag i børnehuset.

I vuggestuen lægges der vægt på det nære og det trygge. Vi ved, at når de allermindste føler sig trygge, vil de langsom gå på opdagelse og få nye indtryk, oplevelser og erkendelser af verdenen omkring dem. Når jeres barn skal starte i vuggestuen, vil barnet få tildelt en primær voksen. Denne voksen har det primære ansvar for, at i som familie falder til og at jeres barn trives. Vi arbejder ofte på tværs af vuggestuegrupperne og børnene lærer hurtigt de voksne at kende. Vi synger, danser og italesætter de ting vi gør, så børnenes sproglige udvikling stimuleres. Børnene hjælpes til at blive selvhjulpne, ud fra hvor de er i deres udvikling. Vi er tit ude på vores legeplads, går små ture og for de allermindste har vi klapvogne, så de også kan mærke vinden i kinderne og se køerne på marken.

I børnehaven er der fokus på det sociale sammenspil, på legens betydning for børnenes udvikling. De voksne deltager aktivt i børnenes leg og følger deres spor. Inden frokost holdes der hvilestund, til stille musik.  I børnehaven arbejder vi med projekter, hvor det er processen, der er i centrum. Vi er opmærksomme på børnenes læringsstile, vi ved at nogle børn bedst indtager læring ved at sanse, andre ved visuelt at se tingene og nogle ved at lytte. Vi tager ofte på turer og bruger også vores legeplads meget, hvor vi får stimuleret vores fysik, vi synger, leger gemmelege og andre sjove ting, som vi ellers finder på.

Åbningstider

Lejre Børnehus har åbent mandag til fredag fra kl. 06.30- 17.00

Vi følger de givne lukkedage i Lejre Kommune.

Besøg os

I er velkomne til at besøge os og høre mere om hverdagen i børnehuset. Der er rundvisning den sidste fredag i måneden. Kontakt dagtilbudslederen for at lave en aftale.  Du finder kontaktinformation i den grå boks til højre.

Frokostordning

I Lejre Børnehus har vi frokostordning i både vuggestue og børnehave.

Vores fantastiske køkkendame Lene og køkkenhjælper tryller i køkkenet til glæde for store og små.

Forældrene stemmer hvert andet år om tilslutning til frokostordningen.

Du finder vores kontrolrapporter med smiley-mærkning fra Fødevarestyrelsen her: Smiley

Førstehjælp

I Lejre Børnehus holder vi løbende førstehjælpskurser for personale og ledelse i børnehuset. 

Pædagogisk profil

Luk alle
Åben alle

Pædagogisk læreplan

Tekst + link

For studerende

Link til praktikbeskrivelse

Tilsyn

Luk alle
Åben alle

Pædagogisk tilsyn

Lejre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at børnene har de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der arbejdes med pædagogiske læreplaner, sprogudvikling, børnemiljø, sundhed, overgange mellem pædagogiske tilbud og forebyggelse i forhold til børn med særlige behov.

Du finder det seneste pædagogiske tilsyn her.