Hvilke BILLEDKUNST fag vil du gå til?
Der er mange former for undervisning. Du kan vælge billedskole hold, hvor du deltager på et ugentligt hold sammen med 10-12 andre børn i din alder. Eller du kan vælge Sommerbilledskolehold, der foregår på hverdagene i en uge i sommerferien. Vi har også Drop-In værksteder d. 1. søndag i måneden, der ikke kræver tilmelding, du kommer bare og betaler i indgangen.
Se vores tilbud nedenfor.
Familie Workshop
Lejre Billedskole byder velkommen til Familie Workshops, i Børnenes Kunsthus i Lejre d. 12/11, 19/11 og 26/11
På de 3 søndage kan man dykke ned i tre spændende teknikker, som vi vil arbejde videre med i lag og derved kombinere alle teknikker til et multimedie-værk, til ophæng på vægen, eller til julegave.
Det er muligt at deltage i alle 3 søndags-workshops, men man kan også vælge en eller to, så arbejdes der bare med den teknik, der er i spil den dag.
Søndag d. 12/11 arbejder vi med linoleumstryk. Vi vil eksperimentere med forskellige underlag, papir og stof, og selve trykpladerne vil både bestå af skumplader og linoleumsplader. Derved er der også mulighed for mindre børn at gå til teknikken, på en fin måde.
Søndag d. 19/11 vil nål og tråd være vores tegne redskaber. Man kan nemlig tegne med tråd oven på stof. Vi tænker vi skal brodere oven på det stof vi har trykt linoleumstryk på. Med forskellige sting og forskellige typer tråd kan du opbygge et billede. Nogle sting lægger sig fladt til stoffet, andre stritter ud, som f.eks. franske knuder. Eller nedlagt syning, hvor man slår en tyk tråd ned, med små fine sting.
Søndag d. 26/11 skal vi nålefilte. Igen vil det være muligt at kombinere dette oven på stof med de andre teknikker. Nålefiltning er sjovt og hurtigt, hvor man tager uld i forskellige farver og montere ulden ved at prikke en nål op og ned i stoffet.
Hvis du har motiver du gerne vil arbejde med, er det en god ide at have billeder med, evt. Printet ud.
Lidt om underviserne:
- Morten Tillitz er uddannet på det Jyske Kunstakademi og Kunstakademiet i Kiel. Han har arbejdet i 38 år med grafik, keramik, maleri, installation og performance samt skulptur.
- Riisom er uddannet ved håndarbejdets fremme som tekstilformidler, har arbejdet med billedkunst både privat og som underviser på forskellige skoler samt kulturprojekter.
Hvert hold er for 1 voksen og 1 barn.
Pris pr. hold kr. 320 (for 2 personer)
Pris ved tilmelding til alle 3 hold kr. 800 (rabat kr. 160).
Drop-In Værksteder
Værksteder for sæson 2023/2024 afholdes hver den første søndag i måneden.
Billedskolehold
På de almindelige billedskole hold arbejder vi med maleri, tegning, skulptur, akvarel, grafik, collage og andre udtryksformer inden for billedkunst.
Der er plads til det eksperimenterende, – og fantasi og personlig udtryk er nøgleordet.
Hør om billedskole-undervisningen i Hvalsø og Lejre her
Vi styrker glæden i det kreativ felt og arbejder både individuelt, og sammen i større eller mindre grupper.
Hør om billedskole-undervisningen i Lejre her
Hvis du vil have det sjovt mens du udfolder dig kreativt – kom med! Håber vi ses!
Vi har hold om eftermiddagen i
Hvalsø, Osted og Lejre
Hvalsø Tirsdag - 2.-9.klasse - kl. 15.30-18.00
Lejre Tirsdag - Unge Kunsten - kl. 15.30-18.00
Lejre Onsdag - 2.-4. klasse - kl. 15.30-18.00
Osted Onsdag - 2.-9.klasse - kl. 15.30-18.00
Vi forsøger at lægge holdene så tidligt på dagen, som det er muligt for elever at deltage.
Der kan derfor forekomme ændringer i forhold til tiderne herunder, hvis alle elever har mulighed for det.
Gælder alle hold: undervisningen kører fra 1. september til 31. maj.
Priser: se mere under Priser og Vilkår her
Lærer: Christina Riisom, Morten T. Hansen
Sommerbilledskole
Sommerbilledskole i uge 26, 27 eller 31
For 1.-9. klasse i Børnenes Kunsthus, Flædevadsvej 2, Lejre
Mandag til fredag kl. 8.30 - 13.30
Sommerbilledskole - i uge 26/2023: (UDSOLGT)
Kom og vær med til at sætte dit præg på Børnenes Kunsthus i Lejre, som stå i farvernes tegn. Vi skal arbejde hen mod et fælles vægmaleri, hvor vi lader os inspireret af sommerens oplevelser, farver og stemninger, når vi starter med skitsearbejde.
Ud fra vores samtaler og skitser skal vi skabe et fællesværk, som vi skal male på en væg i Børnenes Kunsthus. Træk i dit malertøj, eller din fars gamle t-shirt, og vær med til en uge, hvor vi skal arbejde med farvernes samspil og udviklingsforløb, komponere et fællesmaleri og hvor vi prøver kræfter med at male op i stort format. Det du kommer til at få med dig hjem fra denne sommer-workshop, er et kendskab til farver og kompositioner, en oplevelse af at sammen står vi stærkest og måske lidt maling på næsen.
Billedkunstner: Laura Meilvang
Med udgangspunkt i forskellige kendte skulpturer begynder vi eksperimenterne med at skabe forskellige udtryk af forskellige materialer som ler, papmache, pap og træ. Senere skalerer vi armbevægelserne og værkerne, når vi bygger større skulpturer af bl.a. resttræ og genbrugsmaterialer. Værkerne kan blive i Kunsthusets have, eller tages med hjem.
Billedkunstner: Mia Mottelson
Animation
Animationsholdet er for dig der kan lide at tegne og fortælle små historier
Du kommer til at prøve kræfter med forskellige animationsteknikker og genre, flyttefilm, 2D-animation og stopmotion. Jeg fortæller om de forskellige tips og tricks man bruger til animation og du lærer at redigerer og ligge lyd på dine film. Vi skal både lave små øvelser, men du kan også sagtens få lov til at arbejde på dine egne idéer. Det vigtigste er at alle har det hyggeligt.
Animations-hold i Hvalsø for 2.kl - 9.kl
Se hvad vi har lavet i sommerferien 2023:
Sommerbilledskole i uge 26
Sommerbilledskole i uge 27: