Børnehuset Birken

Velkommen til Birken - et dejligt børnehus midt i naturen. Vi vægter fællesskab og udeliv, og bruger naturen som ramme for vores pædagogiske arbejde. Det er her vi giver børnene spændende, udfordrende og lærerige oplevelser, som de kan tage med videre i livet.

Opskriv dit barn

Om Birken

Luk alle
Åben alle

Om os

Natur og bæredygtighed.


Vi har et stort fokus på natur, og vi har et aktivt udeliv - hele dagen og året rundt. Vi mener nemlig, at naturen som ramme for de pædagogiske aktiviteter, udfordrer og stimulerer børns sanser. Vi eksperimenterer med og oplever naturen og giver derved børnene en unik indsigt og erfaringsrigdom. Og vi gør det i al slags vejr; Børn i alle aldre, bliver nemlig mere robuste af, at opleve og prøve kræfter med, forskellige aktiviteter i al slags vejr.
I Birken har vi fokus på bæredygtighed; i dagligdagen viser vi børnene at genbrug og reparation er bedre end nyt. Vi vil vise, at vi sammen kan passe på planeten.

Fællesskab og venskab


Hvert barn skal føle sig som en del af et fællesskab. Fællesskabet støttes både på tomandshånd, i små og store grupper og med øje for udvikling af begyndende og allerede eksisterende venskaber mellem børnene. Gennem gode relationer motiveres og udvikles børnene, og de får større selvtillid og selvværd til at klare udfordringer frem i livet.
Vi er tydelige i vores planlægning og vægter aktiviteter, der passer til børnenes alder, så nærvær og fordybelse får gode forhold. Vi er fælles i starten og slutningen af dagen.

Fordybelse

Vi støtter børns udvikling og læring bl.a. gennem temaarbejde, og ved at bruge uderum, hal og værksteder. Glade børn, der får tid til at fordybe sig, bliver trænet i deres opmærksomhed, og lærer mere og bedre.

 Sprog skaber virkelighed


Vi tror på at sprog skaber virkelighed, og at barnets selvopfattelse skabes gennem den måde, vi taler til og med dem på. Vi er rollemodeller for barnet, og vi er opmærksomme på at vores sprog, har stor betydning for, hvordan vi opfatter børnene, forældre og os selv. 

Den gode overgang


Børnehuset Birken har plads til 58 børnehavebørn og pr. 1/5 24 28 vuggestuebørn.  Samarbejdet mellem de forskellige afdelinger vægtes højt, så overgangen fra vuggestue og dagpleje, til børnehave, sker med størst mulig tryghed for barnet, og med opmærksomhed på det enkelte barns ressourcer.

Overgangen fra Birken til skolen, foregår i samarbejde med de lokale skoler, med fokus på at skabe genkendelighed og tryghed i overgangen.

Åbningstider


Mandag - fredag kl. 6.30 - 17.00

Besøg os

I er velkomne til at besøge os og høre mere om hverdagen i børnehuset.

Kontakt den daglige leder for at aftale et besøg.

Frokostordning

Forældrene stemmer hvert andet år om der skal være frokostordning i børnehaven og vuggestuen. 

Forældrene i børnehaven har i august 2023, stemt ja til frokostordning og fra den 1/5 2024 vil alle måltider i løbet af åbningstiden blive serveret i børnehuset. Indtil da har børnene madpakker med til både frokost og mellemmåltider. Vi serverer desuden morgenmad hver dag og bestræber os på at alt er økologisk.

Vi ønsker, at være et sted, hvor vi udvikler børnenes madmod og madglæde gennem et positivt miljø, hvor måltiderne er en god, fælles oplevelse for alle.

Børnene er ude mange timer hver dag, og har derfor brug for god og næringsrige mad.

Vores vision er:

  • at ro, nærvær og fællesskab er en del af måltidet.
  • at børnene får forståelse for ’Jord til Bord’ tanken gennem en pædagogisk tilrettelagt hverdag, hvor eks. så, spirer, plante, høste og komposterer er en del af vores årshjul.
  • at børnene desuden er medbestemmende og de voksne fremstår som gode rollemodeller.
  • at bålmaden i Naturgruppen samler alle faktorerne i ’Jord til bord’ tanken og avler mad mod og nysgerrighed.

Indtil frokostordningen starter har vi fokus på, at børnene har høj grad af medbestemmelse over deres madpakke, hvor medarbejderne hjælper og vejleder i et positivt miljø. I dialog med børnene OPMUNDTRER vi - men stiller ikke krav - til at starte med noget fiberrigt før eks. noget mere sukkerholdigt.

Førstehjælp

I Birken holder vi løbende førstehjælpskurser for personale og ledelse. 

Pædagogisk profil

Luk alle
Åben alle

Pædagogisk læreplan

Læreplanen bidrager til en fælles forståelse af Birkens værdier og skaber en fælles retning for det pædagogiske arbejde. Læreplanen har fokus på det gode børneliv gennem dannelse, leg og børnefællesskaber.

Læreplanen bygger på seks læreplanstemaer; alsidig personlig udvikling, social udvikling, kommunikation og sprog, krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science
og kultur, æstetik og fællesskab.

Du kan læse vores nye styrkede pædagogiske læreplan her.

Du kan læse vores evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan her.

For studerende

Vi modtager gerne fra 1., 2. og 3. års  pædagog studerende fra Professionshøjskolen i praktik. 

Læs praktikbeskrivelsen for 1. års praktik her.

Læs praktikbeskrivelsen for 2. og 3. praktik her.

Tilsyn

Luk alle
Åben alle

Pædagogisk tilsyn

Lejre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at børnene har de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der arbejdes med pædagogiske læreplaner, sprogudvikling, børnemiljø, sundhed, overgange mellem pædagogiske tilbud og forebyggelse i forhold til børn med særlige behov.

Du finder det seneste tilsyn her.